Dette skal overveje, før du anskaffer dig en hund

Der er stadig mange danskere, der anskaffer sig hunde i dag, før de egentlig har tænkt det helt igennem først. Du kan bl.a. læse om en person som måtte overlevere sine 13 hunde af racen chihuahua til Dyreværnet her. Det kan nemlig have store konsekvenser for dig selv, din hund og andre mennesker, hvis du ikke har tænkt hele processen igennem først. Her er nogle tips til dig, der går og overvejer at købe hund.

 

En hund er ikke kun interessant i dag

Inden du har skrevet dig op hos flere forskellige opdrættere og er fuld i gang med at indkøbe hele startpakken til din hund, skal du selvfølgelig lige overveje, hvorfor du egentlig gerne vil have en hund. Argumenter som, at de er søde og at det kunne være hyggeligt, er nemlig ikke altid nok, da du stadig skal have lyst til at have hund om 10 år, når den måske stadig er i live til den tid. Lav en liste over argumenter for at anskaffe dig en hund, hvor du både fokuserer på fordele og ulemper. Det kan måske hjælpe dig i den rigtige retning ift. dit valg.

 

En hund kræver tid og omsorg

Mange glemmer lidt at overveje hvor meget tid du skal bruge på din hund hver dag – resten af dens liv. Det er altså ikke et objekt, som man kan blive træt af og gemme væk, men derimod et levende væsen der kræver tid og omsorg. Nogle hunde har brug for at blive aktiveret meget hver dag, hvilket betyder lange gåture og flere timeres leg dagligt. Selv hvis du har en lille hund, der ikke kræver det store, har den stadig behov for din opmærksomhed, og det skal du være sikker på at du kan tilbyde den resten af dens liv. For ellers er der ingen grund til at anskaffe dig en hund, til at starte med.

 

En hund koster mange penge

Om du køber en dyr racehund med stamtavle eller adopterer en blandingshund fra et internat, vil den blive ved med koste dig penge. En ting er hvad den har brug for i hverdagen som mad og legetøj, men ligesom alle andre levende væsener, kan hunde også blive syge. Det kan betyde at du skal punge ud for medicin og dyrelægeregninger, som ofte ikke er en billig fornøjelse. Derfor er det også vigtigt, at  du har råd til de behandlinger, din hund skal have, hvis den går hen og bliver syg.